Gode råd om strømper

 


Tips til påførelse af strømper: Strømpen skal behandles med forsigtighed inden man tager dem på. Så velplejede fødder og tånegle er et must. De tyndeste strømper i 8 denier eller de nye fineste hulmønstrede strømper, er næsten som spindelvæv og beskadiges nemt af en flosset negl både fra fingre og tæer. Derfor anbefales det at bruge engangs- eller satinhandsker til at tage strømperne på med. 

Vaskeanvisning i hånden: Tag ringe af eller brug engangshansker. Brug en mild silke - eller uldsæbe. Strømperne kan eventuelt ligges i en vaskepose. Sørg for ikke at vride eller strække strømperne, men bare skyl dem forsigtig. Derefter hænges strømperne til tørre over et håndklæde - igen uden at man på nogen måde klemmer, strækker eller vrider dem. 

Vaskeanvisning i maskinen: Skulle man evt. være fristet til at bruge maskinvask vil det anbefales at læse vaskeanvisningen på strømpens indpakkening. Brug altid vaskepose og fin, silke eller uld program. Derefter hænges strømperne til tørre over et håndklæde - uden at man på nogen måde klemmer, strækker eller vrider dem. 

Søg i vores butik